Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Om økologisk produktion af grise

I den økologiske produktion af grise er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd.

Det tilstræbes, at opdrætsmetoder og staldforhold imødeser svinenes udviklingsmæssige, fysiologiske og adfærdsmæssige behov.

Søer og smågrise 
I den økologiske produktion af grise går alle søer (hungrise) på friland, hvor de bor i hytter. Her har de mulighed for at græsse og rode i jorden og om sommeren skal der være adgang til et brusebad eller mudderbad, så grisene kan køle sig af. 
Smågrisene bliver født på friland og går sammen med soen, indtil de er mindst syv uger gamle. Det betyder, at de i deres første leveuger dels lever af somælk, men også langsomt vænnes til almindeligt foder samtidig med, at de har mulighed for at rode i jorden. Det er med til at styrke deres immunforsvar og gør det lettere for smågrisene at komme væk fra soen. 
I den økologiske produktion af grise er det forbudt at klippe haler og slibe tænder på grisene rutinemæssigt.

Slagtesvin 
Økologiske slagtesvin holdes oftest i stalde. I staldene har de et indendørsareal med masser af halm, de kan rode i og lige så meget grovfoder, som de kan æde. De har også mulighed for at komme udenfor i en tilhørende løbegård. 
Økologiske grise skal fodres med 100 pct. økologisk foder, og det må ikke indeholde GMO (genetisk modificerede organismer). Dyrene skal have fri adgang til grovfoder i form af for eksempel friskt grønt, hø, ensilage eller rodfrugter. Det betyder blandt andet, at grisene bruger lang tid på at æde hver dag og dermed har de noget at holde dem beskæftigede med.

Behandling af syge dyr 
Der er meget stramme regler for brug af antibiotika og anden medicin i det økologiske husdyrhold. Derfor er der lav risiko for, at der udvikles bakterier, som er resistente (modstandsdygtige) over for antibiotika. Hvis et dyr er blevet behandlet med medicin, skal der gå dobbelt så lang tid, før det må afleveres til slagteriet end en gris fra en konventionel besætning.

Dilemmaer 
Der er to områder, hvor der gås på kompromis med naturligheden i den økologiske produktion af grise. Det sker i forbindelse med kastration af hangrise og ved ringning af søer.

Af hensyn til miljøet er det tilladt at sætte ring i søernes næse. Det gør man for, at søerne ikke helt skal endevende græsmarkerne og dermed ødelægge dem. Hvis ikke markerne er dækket med græs er der risiko for, at kvælstoffet fra dyrenes gødning udvaskes til vandmiljøet.

Det er tilladt at kastrere økologiske han-grise. Det sker, når grisene er et par dage gamle for at fjerne den grimme lugt og smag af orne, der ellers vil udvikle sig i kødet i cirka 10 pct. af hangrisene. Problemstillingen stiller den økologiske landmand med grise i dilemmaet mellem dyrevelfærd og naturlighed på den ene side og økonomi, slagteriernes krav og forbrugernes forventninger på den anden side.

Der forskes intensivt i at løse problemerne med ornelugt, sådan at man kan udgå at kastrere hangrise. Det sker bl.a. hos SEGES Svineproduktion og i Udviklingscenter for husdyr på friland, som er et samarbejde mellem Afsætningsselskabet Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse.