Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Økologiske koteletter med kål og æbler i citronmayonnaise

4 personer

Koteletter: 
  • 4 store økologiske svinekoteletter

  • Olivenolie til stegning

  • Salt

  • Friskkværnet peber

  • 1 knivspids knust allehånde

Salat:

  • 1 mellemstort spidskål

  • 2 røde æbler (Ingrid Marie)

  • 1 spsk. kapers

  • 250 g økologisk bacon i skiver

  • 2 økologiske citroner

  • 4 ansjosfileter

  • 4 spsk. god mayonnaise

 

Sprødsteg baconen og lad den køle på en tallerken. Skyl citronerne og riv skallen af 2 af dem. Bland skal og mayonnaise med saften af 1 citron. Hak ansjoserne og tilsæt dem citronmayonnaisen.

 

Skær spidskålen i grove stykker og skyl den i koldt vand. Vær omhyggelig med at få dryppet kålen af, efter den er skyllet. Skyl æblerne, halver dem og fjern kernehuset. Skær æblerne i tynde skiver, og vend dem straks herefter med citronmayonnaise og kål.

 

Krydr koteletterne på begge sider med salt, friskkværnet peber og allehånde. Steg dem herefter af med olivenolie på en varm pande.

 

Anret koteletterne på tallerkener med salaten og knus baconen herover.