Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Fuldkornspizza med mørbrad og grov tomatsalsa

4 personer

Bund
15 g gær
3½ dl lunkent vand
1 tsk salt
Ca. 250 g hvedemel + ekstra til udrulning
200 g fuldkornshvedemel
Sauce
1 ds hakkede tomater
1 tsk groft salt
1 tsk tørret oregano
1 tsk tørret rosmarin
1 fed hvidløg
Peber

Fyld
3 kugler frisk mozzarella á 125 g
Ca. 250 g økologisk mørbrad af gris i tynde skiver
1 bdt frisk oregano

Tomatsalsa
2 modne avocadoer
200 g cherrytomater
1 rød peberfrugt
1 spsk olivenolie
Saft fra ½ økologisk citron
Salt og peber

Rør gær og vand sammen, tilsæt salt og rør rundt. Tilsæt mel lidt ad gangen og rør indtil dejen er smidig. Læg et fugtigt klæde over skålen med dej og stil den til hævning 1 time. Del dejen i to dele og rul hver del tyndt ud på et meldrysset bord.

Blend alle ingredienserne til tomatsaucen sammen og smag den til.

Fordel tomatsauce på bundene og kom tynde skiver af mørbrad på – skiverne kan evt. svitses på panden i 1-2 min. inden de kommes på pizzaerne. Top pizzaerne med frisk mozzarella. Bag pizzaerne en ad gangen på en bagesten eller en meget varm bageplade. Det er vigtigt at ovn og plade/bagesten er meget varm - cirka 250°C. Bag pizzaerne i ca. 12-14 min. eller indtil de er sprøde, gyldne og boblende. Top pizzaerne med frisk oregano inden servering.

Halver avocadoerne, fjern sten og skær kødet ud i små tern. Skær tomaterne i små både og bland dem med avocado-tern. Rens peberfrugten og skær den ud i små tern. Bland ternene i salaten. Vend olie, citronsaft, salt og peber rundt i salaten, og server den med det samme til pizzaerne.

Besøg www.økogris.dk for flere opskrifter