Et økologisk griseliv med ekstra kælen for detaljen

Kom og se vores økologiske grise til Sofari.

Adresse: Troldkirkevej 4, 8732 Hovedgård

Hos os på Troldgaarden producerer vi grise på en helt anden måde end de fleste andre. Først og fremmest er vi Danmarks største producent af den renracede, sortbrogede danske landracegris, som vokser langsommere, og som indeholder mange af de kvaliteter, vi går efter. Samtidig bidrager vi til at bevare racen.

Hos os går alle grise ude hele året rundt, og smågrisene fravænnes først efter 14 uger. De går altså dobbelt så lang tid med soen som økologi-regler siger. Vi har også valgt ikke at sætte ringe i søernes næser, så de kan rode i jorden, som er deres naturlige adfærd. Derfor flytter vi grisene meget rundt og dyrker efterafgrøder på de marker, hvor grisene har gået, så undgår vi udvaskning af næringsstoffer til vandmiljø og grundvand.

Foderet, grisene lever af, er fri for soja, og indeholder i stedet bl.a. søstjernemel og hestebønner og så selvfølgelig en hel masse grovfoder. Vi foder desuden med restprodukter fra Skanderborg Bryghus.

Sidst men ikke mindst slagtes alle grise på gården, hvor kødet også efterfølgende forarbejdes til lækre, økologiske kødprodukter, som vi sælger til restauranter og direkte til forbrugeren.

Kom ud og se et griseliv, som er noget helt særligt søndag d. 5. september kl. 10-14.

Med venlig hilsen

Birgitte & Philip Dam Hansen
Troldgaarden

 

På Sofari hos Troldgaarden kan I bl.a.:

  • se hvordan grisene bor og lever
  • møde Philip fra programmet ”Hjem til Gården”, der fortæller om sin produktion og forarbejdning af sine produkter.
  • smage på grisen, når en kok fra Michelin-restauranten Domestic i Aarhus laver smagsprøver fra gris fra gården
  • hilse på gårdens øvrige dyr, der bl.a. tæller kaniner, gæs og høns.
  • deltage i quiz for hele familien og blive klogere på det økologiske griseliv. Præmien er en pakke økologisk grisekød til en værdi af 500 kroner. Der trækkes én vinder pr. gård.
  • til børnene er der Sofari-tatoveringer og pixibogen Sonja på Sofari
  • til de voksne er der bl.a. Øko-grisens almanak – et opskriftshæfte med lækre opskrifter med økologisk grisekød
  • i gårdens udecafé kan der købes tapas som forudbestilles på www.troldgaarden.dk
  • fra gårdbutikken kan man købe kød fra gårdens grisen, bl.a. grillpølser.