Sdr. Klejnstrup Økologi inviterer til Sofari i 2026
Kom ud og besøg Morten og hans grise
Adresse: Klejnstrupvej 1, 7550 Sørvad
På Sdr. Klejnstrup Økologi kan du opleve en hel børnehave af grise. Her går nemlig omkring 400 søer og 11.000 smågrise og boltrer sig på de grønne marker.
Morten overtog gården fra sine forældre, som allerede i 2006 omlagde planteproduktionen til økologi. I dag dyrker de selv meget af grisenes økologiske foder på markerne – blandt andet korn, græs og hestebønner. Siden 2011 har gården udelukkende haft økologiske grise, og nu er hele gården økologisk.
Selvom Morten er uddannet inden for planteavl på en konventionel landbrugsskole, blev han hurtigt fanget af økologien. Det giver mening for ham at arbejde sammen med naturen og de biologiske processer – og at forebygge i stedet for at helbrede.
I 2023 overtog han familiens gård, men han står langt fra alene. Til Sofari kan du møde hele holdet af dygtige medarbejdere, som glæder sig til at vise rundt og fortælle om grisene.
Vi ses!
Venlig hilsen
Didde og Morten
Sdr. Klejnstrup Økologi
På Sofari hos Morten kan I bl.a:
- opleve grisene blive fodret.
- få en snak med os om arbejdet med økologi og de økologiske grise.
- deltage i Sofari-quizzen og vinde økologisk kød til en værdi af 600 kr.
- købe lidt økologisk frokost eller medbringe egen madpakke.
Til børnene er der en pixi-bog, et aktivitetsark, en plakat til børneværelset og tatoveringer.
Til de voksne er der bl.a. Øko-grisens almanak – et opskriftshæfte med lækre retter lavet af økologisk grisekød.
Følg Sdr. Klejnstrup Økologi og Sofaridk på Facebook og Instagram