Stenager Økogris inviterer til Sofari i 2025
Det vi lever af - det vi lever for
3. generation med økologiske grise – velkommen til Stenager-Øko
Adresse: Hovborgvej 82, 6682 Hovborg
På Stenager-Øko lever grisene det gode griseliv. Her er masser af plads, frisk luft og mulighed for at rode i jorden, tage mudderbade og nyde livet under åben himmel.
Grisene fødes i hytter på marken og går de første 10 uger sammen med soen. Når de er 12 uger gamle kommer de på stald. Den lange tid med soen giver smågrisene en sund start på livet og sikrer robuste og veltilpasse grise.
På mine marker dyrker jeg foder til grisene samt andre afgrøder, samtidig med at jeg har stort fokus på efterafgrøder for at udnytte næringsstofferne fra grisegødningen bedst muligt. Gødningen fra staldene sendes til et økologisk biogasanlæg, hvor den omdannes til energi og et mere miljøvenligt gødningsprodukt. På den måde sikres en effektiv udnyttelse af ressourcerne og en mere bæredygtig produktion.
Med 350 søer og omkring 8.000 smågrise om året fører jeg stolt familiens økologiske tradition videre i tredje generation. Det er en stor glæde at se, hvor godt grisene trives, og jeg elsker at vise det frem.
Så kig forbi og oplev det gode griseliv på nært hold!
På Sofari hos Stenager-Øko kan I bl.a.:
- få en guidet rundtur og møde de økologiske grise.
- se gårdens maskiner – både dem til markarbejde og dem, der bruges til at passe dyrene.
- nyde lækre, økologiske grillpølser fra gårdens egne grise – eller medbringe en madkurv til en hyggelig picnic.
- deltage i vores Sofari-quizzen og få chancen for at vinde økologisk kød til en værdi af 600 kr.
Til de mindste er der en pixi-bog om Adams grise, en plakat til børneværelset og tatoveringer.
Til de voksne er der bl.a. Øko-grisens almanak – et opskriftshæfte med økologisk grisekød året rundt.
Følg os på Facebook og Instagram for nyheder og opdateringer!