Det økologiske griseliv
Nedenfor kan du læse mere om, hvordan de økologiske griser lever, hvad de spiser, og hvad de laver.
Livet på faremarken
Økologiske søer farer (føder) i Danmark i hytter på marken. I hytten bygger soen en rede af halm og går sammen med sine smågrise, indtil de er mindst syv uger gamle. Nogle producenter lader smågrisene gå i endnu længere tid sammen med soen.
Så længe smågrisene går sammen med soen lever de af at die hos soen, mens de langsomt vænner sig til at få almindeligt foder. Samtidigt har de mulighed for at rode i jorden efter rødder, orme og insekter. At rode i jorden efter føde er en del af grisens naturlige adfærd, og det er med til at styrke smågrisenes immunforsvar.
Få her et indblik i det økologiske griseliv på faremarken hos økologisk griseproducent Hans Erik Jørgensen på Risbjerg Landbrug på Fyn.
Mudderbad og skygge
Grisen kan ikke svede og må derfor temperaturregulere på anden vis. Når temperaturen er mere end 15 grader, skal søerne derfor have adgang til sølehuller, hvor de kan køle sig af i mudderet. Når grisene ruller sig i mudderet, virker det også som solcreme for den lyserøde grisehud.
På faremarken skal grisene have mulighed for både at søge læ og skygge for eksempel i farehytter, under træer eller ved store halmballer.
Se her hvordan grisene har det hos økologisk griseproducent Thomas Berthram i Nordjylland.
Krølle på halen
I den økologiske griseproduktion er det forbudt at klippe halerne og slibe tænder på grisene rutinemæssigt. For at undgå halebid skal grisene derfor have god plads og forhold, der holder dem godt beskæftigede, som f.eks. rodemateriale i form af rigeligt med halm eller andre naturmaterialer.
Fodring
Økologiske grise skal have økologisk foder. Dyrene skal have daglig adgang til grovfoder i form af for eksempel friskt grønt, hø, ensilage eller rodfrugter. Grovfoder er godt for grisenes fordøjelse, det holder dem beskæftigede, da det tager tid at tygge sig gennem grovfoder.
Se her, hvordan grisene hos Bertel Hestbjerg får rodfrugter som en del af deres grovfoder.
Også hos Maria Boysen på Birthesminde indgår restprodukter i foderet. Her spiser grisene mask fra et lokalt destilleri.
Se mere om fodringen på Birthesminde.
Slagtegrise
Økologiske slagtesvin holdes oftest i stalde. I staldene har de et indendørsareal med masser af halm, de kan rode i og lige så meget grovfoder, som de kan æde. De har også mulighed for at komme udenfor i en tilhørende løbegård.
Økologiske slagtegrise kommer oftest på stald, når de er syv til 10 uger gamle. I staldene har de et indendørsareal med masser af halm, de kan rode i og dermed udøve deres naturlige adfærd. De har også mulighed for at komme udenfor i en tilhørende løbegård. Grisene slagtes, når de er ca. 5-6 måneder gamle og vejer omkring 113 kg.
Se biolog Anders Kofoed fortælle om slagtegrisene hos Brian Holm i Brørup.
Når Thomas Bertrams grise 'flytter hjemmefra', så får de som noget særligt lov at blive ude på marken. Grisene flytter nemlig hen til en anden landmand, hvor de bor i mobile stalde, der flyttes to gange dagligt. Derved får grisene hele tiden et nyt stykke jord at rode i, og de nærringsstoffer, som grisene efterlader, bliver spredt jævnt til glæde for den afgrøde, der sås på marken bagefter.
Se, hvordan grisene lever i de mobile stalde.
Grisen tilbage i skoven
Grise er oprindelig et skov-dyr. Derfor har flere økologiske griseproducenter i dag plantet bælter af poppeltræer i faremarken, hvor grisene lever. Her finder de føde og skygge, og træerne opsamler grisenes gødning, ligesom træerne giver grobund for en større biodiversitet.
Se biolog Anders Kofoed fortælle om fordelene ved at have poppeltræer og grise sammen.
Andre producenter eksperimenter med at have grise, som går ude hele livet i skoven.
Se her, hvordan skovgrisene lever på Risbjerg Landbrug.
Behandling af syge dyr
Der er restriktive regler for brug af antibiotika og anden medicin i det økologiske husdyrhold. Før en økologisk gris behandles med antibiotika eller anden medicin, skal den tilses af en dyrlæge. Hvis en økologisk gris er blevet behandlet med medicin, så er der dobbelt så lang tilbageholdelsestid som den, Lægemiddelstyrelsen foreskriver for det pågældende præparat. Det vil sige, at der skal gå dobbelt så lang tid før grisen må sendes til slagtning sammenlignet med grise fra en ikke-økologisk besætning. En økologisk slagtegris må kun behandles med antibiotika én gang. Hvis den bliver syg og skal behandles anden gang, kan den ikke sælges som økologisk.
Dilemmaer
Der er to områder, hvor der gås på kompromis med naturligheden i den økologiske produktion af grise. Det sker i forbindelse med kastration af hangrise og ved ringning af søer.
Af hensyn til miljøet er det tilladt at sætte ring i søernes næse. Det gør man for, at søerne ikke helt skal endevende græsmarkerne og dermed ødelægge dem. Hvis ikke markerne er dækket med græs er der risiko for, at kvælstoffet fra dyrenes gødning udvaskes til vandmiljøet.
Det er tilladt under bedøvelse og smertelindrig at kastrere økologiske han-grise. Det sker typisk, når grisene er et par dage gamle. Årsagen, til at man gør det, er for at forhindre udvikling af den grimme lugt og smag af orne, der ellers vil udvikle sig i kødet i cirka 10 pct. af hangrisene.
Problemstillingen stiller den økologiske landmand med grise i dilemmaet mellem dyrevelfærd og naturlighed på den ene side og økonomi, slagteriernes krav og forbrugernes forventninger på den anden side.
Der forskes intensivt i at løse problemerne med ornelugt, sådan at man kan udgå at kastrere hangrise.