KÅLRULLER MED HAKKET GRIS OG URTER
4 personer
Ingredienser:
8 hele blade savoykål eller spidskål
400 g hakket økologisk gris 4-7%
1 tsk. salt
2 fed hvidløg
1 skalotteløg
1 spsk. timian
1 spsk. koncentreret tomat
25 g smør
250 g fintsnittet kål
1 æg
Peber
1 dl bouillon
½ kg cherrytomater
1 fed hvidløg
Olivenolie
Timian
Sådan gør du:
- Blanchér kålbladene og læg dem på et viskestykke.
- Rør kødet sammen med salt og tilsæt knust hvidløg, finthakket skalotteløg, timian og tomat.
- Snit det inderste af kålhovedet fint, sautér det i lidt smør til det er mørt og rør det i farsen sammen med æg. Krydr med peber.
- Fordél farsen på bladene og rul dem sammen omkring fyldet.
- Læg rullerne med sammenføjningen nedad på en bradepande og kom lidt kogende bouillon hen over.
- Bag rullerne i 15 minutter ved 200°C.
- Vend tomaterne i knust hvidløg, olivenolie og lidt timian.
- Kom dem ved rullerne og bag endnu 5 minutter,
til tomaterne brister.
Servér med brød eller ovnbagte kartofler.